Abort

Abort

Hvis du er blevet uønsket gravid og ønsker at få en abort kan dette foretages ved to metoder:
Den kirurgiske metode, som oftest forgår under fuld bedøvelse eller den medicinske abort, hvor aborten fremkaldes efter indtagelse af nogle tabletter og nogle dage senere oplæggelse af nogle stikpiller i skeden.

Her i klinikken tilbydes den medicinske abort, hvis du er mindre end 9 uger henne i graviditeten.

Hvis du er yngre end 18 år skal du have dine forældres samtykke.
Når det drejer sig om ønske om abort behøver du ikke at en henvisning fra din egen læge, men du kan henvende dig direkte i klinikken.


Medicinsk abort

Medicinsk abort er en behandling der foregår hjemme hos dig selv, hvis du er mindre end 9 uger henne.

For at afgøre hvor langt du er i graviditeten skal du have foretaget en ultralydsscanning.

Sådan foregår indgrebet


Dag 1.

Du skal indtage 2 (3) tabletter Mifegyne á 200 mg. Se Indlægsseddel her.

Abortpillerne gør at livmoderen ikke reagerer på kroppens eget graviditetsbevarende hormon. Det medfører at graviditeten begynder at gå til grunde.

Der er normalt ikke noget ubehag umiddelbart efter indtagelse af pillerne, men de næste dage kan du få kvalme, opkastninger, blødning og menstruationslignende smerte.

Mod smerte kan du tage Panodil og Bonyl.


Dag 2.

Der er normalt hverken kraftig smerte eller ubehag.
Du må selv bedømme om du kan gå på arbejde denne dag.


Dag 3.

Du får oplagt eller anbringer selv 2 Cytotec-tabletter i skeden.

Se indlægsseddel her.

Samtidig indtager du 2 Panodil à 500 mg som smertestillende.
Hvis du får brug for mere smertestillende kan du tage Bonyl /(Voltaren 50 mg, 2 stk)

I forbindelse med aborten vil du begynde at bløde og få menstruationslignende smerte. Blødningen vil være kraftigere end en sædvanlig menstruation og vare 10-14 dage.

Efter 3 timer skal du kontakte klinikken på tlf 87206470 for at oplyse hvordan det går. 
Hvis du ikke er begyndt at abortere kan det blive aktuelt at oplægge endnu én Cytotec i skeden.
Du må forvente menstruationslignende blødning i 10-14 dage

 

 

Forebyggelse af underlivsbetændelse

Undgå samleje, karbad og svømmehal så længe du bløder.

Undlad at bruge tampon før ved næste menstruation.

Tag den med ro de første dage.


Svangerskabsforebyggelse

Du får menstruation 4-6 uger efter aborten.
Hvis du ønsker p-piller, kan du tage den første pille om aftenen, når du har aborteret.
Hvis du ønsker spiral kan den opsættes ved din næste menstruation.


Efter indgrebet

Det er normaltat have lette murrende smerter de første dage efter aborten og at være psykisk ude af balance i en periode. Tal evt med en god ven eller veninde eller med din praktiserende læge.


Kontakt klinikken

- hvis du synes at du bløder for kraftigt
- hvis du får kraftigere smerter end menstruationssmerter
- hvis du får ildelugtende udflod
- hvis du får feber


Efterundersøgelse

10-14 dage efter aborten skal du kontrolleres i klinikken med ultralydsscanning og evt en blodprøve.